\u201dOg at v\u00e6re letsindig – hvor s\u00f8dt at forarge;
at elske og svigte, og elske igen,
hver time at leve, at v\u00e6lge og vrage,
og ejes af hele kaskader af m\u00e6nd […]\u201d (Ditlevsen 1939)<\/p>men sidste strofe lukker det unge \u2019jeg\u2019 sig selv som v\u00e6rende for moralsk og p\u00e6n til at g\u00f8re disse ting.<\/p>\n\n\n\n
Det andet digt har Ditlevsen skrevet i 1955, og dette digt udtrykker den \u00e6ldre kvindes vemod og bristede dr\u00f8mme for livet. Det \u00e6ldre digter-jeg kan mindes og savne sit unge \u2019jeg\u2019s skjulte temperament og forventninger til livet:<\/p>\n\n\n\n
Der bor en ung pige i mig, som ikke vil d\u00f8, Screen shots fra videooptagelse af fokuselev 2021.<\/p>\n\n\n\n Eleverne arbejder nu i par, efter et tidligere fortolkningsarbejde med hver sit digt med andre elever, og de skal nu f\u00e6lles finde ud af hvordan denne sms-dialog kan udtrykke forholdet mellem den yngre og den \u00e6ldre stemme. L\u00e6reren siger i begyndelsen af lektionen at alle skal freml\u00e6gge deres produkt for klassen sidst i lektionen, og at han forventer at de peger p\u00e5 specifikke dele af digtet og deres noter fra fortolkningsarbejdet n\u00e5r de skal argumentere kort for klassen hvorfor sms-teksten er udformet som den er.<\/p>\n\n\n\n Video- og lydoptagelserne er foretaget i et f\u00e6lles nordisk projekt, QUINT<\/em> og Connected Classroom Nordic<\/em>[1]<\/a>, hvor vi p\u00e5 tv\u00e6rs af nordiske lande unders\u00f8ger hvordan eleverne lever og fungerer i nutidens digitaliserede klasserum, hvor der er forskellige materialer, teknologisk udstyr og ikke mindst forbindelse til internettet. Det er en dagligdags betingelse i det nordiske klasserum at b\u00e5de l\u00e6rere og elever har \u00e6ndrede betingelser og valg for hvordan de vil stille og l\u00f8se opgaver, problemer, udregninger og foretage research etc.<\/p>\n\n\n\n I projektet Connected Classroom Nordic sp\u00f8rger vi b\u00e5de l\u00e6rere og elever om deres erfaringer med konkrete situationer. Vi har video-filmet de samme fokus-elever, s\u00e5 vidt der var muligt, hvert efter\u00e5r i tre \u00e5r et par uger (tv\u00e5 veckor) i forskellige fag (\u00e4mner): Dansk, matematik og samfundsfag (for de svenske data ogs\u00e5 historiefaget)[2]<\/a>. Optagelserne viser hvad en eller to elever i en klasse foretager sig igennem fire sammenh\u00e6ngende lektioner i hvert fag: hvad eleven g\u00f8r p\u00e5 sin pc-sk\u00e6rm eller p\u00e5 andre devices hvordan eleverne samarbejder hen over andre materialer, gennem tegninger, sproglige tekster, noter eller fx farvemarkeringer (som p\u00e5 billedet ovenfor), hvordan de indg\u00e5r i gruppearbejder og kommunikation med l\u00e6reren. Samtidig har vi ogs\u00e5 et kamera der viser hvad l\u00e6reren og resten af klassen foretager sig og taler om, s\u00e5 vi kan forst\u00e5 kontekst og undervisningssammenh\u00e6nge. Denne form for n\u00e6roptagelser af f\u00e5 personers g\u00f8ren<\/em> og kommunikation i kontekst giver unik indsigt i elevperspektivet, og det er vi som forskergruppe ganske optagede af. Vi vendte ogs\u00e5 hvert \u00e5r tilbage til elever og l\u00e6rere og talte med dem om udvalgte situationer og klip fra videofilmene, og disse samtaler og interviews om undervisning, digitalisering og deltagelsesmuligheder er lige s\u00e5 interessante som vores mikrostudier af videofilmene. Vores interesse er hvordan l\u00e6rere og elever beskriver, hvad der foreg\u00e5r p\u00e5 klippet, hvad de laver p\u00e5 klippet, hvorfor de arbejder som de g\u00f8r. Overordnet sp\u00f8rger vi dem hvad der er kvalitet i undervisning, og hvilke konsekvenser og rammer de mener digitaliseringen giver.<\/p>\n\n\n\n I den konkrete lektion med de to elever der arbejder med deres sms-tekst, er der mange perspektiver at unders\u00f8ge situationen fra.<\/p>\n\n\n\n a. \u00c9t perspektiv er didaktisk<\/strong> at se p\u00e5 hvordan l\u00e6reren stilladserer elevarbejdet n\u00e5r de arbejder i par. L\u00e6reren, som vi anonymiserer med \u201dNikolaj\u201d, forholder sig i sin st\u00f8tte til elevernes <\/em>konkrete produktion og forbinder det de siger, til kravet om at argumentere ud fra digtene og elevernes egne fortolkninger. Han stilladserer dem s\u00e5 at sige erkendelsesm\u00e6ssigt og sprogligt til freml\u00e6ggelsen:<\/p>\n\n\n\n Nikolaj er kommet hen til Signe og Michelle [de to elever], og Signe fort\u00e6ller ham om deres sms-historie… b. Et andet perspektiv, og en af kernerne i projektet, er at kigge p\u00e5 brugen af selve det device, software og materiale, som elever og l\u00e6rer arbejder med: to mobiltelefoner, to skriftlige tekster p\u00e5 papir med gul farve fra deres tolkningsarbejde og en software, appen \u201dTextingStory\u201d, som afspiller en story via afspilning af taste-lyd og en temporal genafspilning af den tid og de rettelser, som skriveren af SMS story\u2019en reelt har, samt en tydelig lyd af skift mellem SMS-skriverne, sms-\u2019stemmerne\u2019 (Nilsberth et al. (under review). I Michelle og Signes produkt f\u00e5r disse temporale og lydlige gengivelser en klar \u00e6stetisk og affektiv virkning for tilskuerne, og en tidslig-lydlig opsp\u00e6nding<\/em> virker n\u00e5r de afspiller deres historie live for klassen ved deres korte freml\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n\n \u00c9t er, at denne st\u00e6rke \u00e6stetiske virkning ikke bliver omtalt af hverken elever eller l\u00e6rer gennem Signe og Michelles arbejde eller i deres freml\u00e6ggelse. Alts\u00e5 at de muligheder for at moderere form, indhold og udtryk i \u00e6stetiske produkter som denne app giver, slet ikke er et emne i denne undervisningssituation. Vi udelukker ikke at klassen kan have talt om det p\u00e5 et andet tidspunkt i forhold til TextingStory. Men da vi senere sp\u00f8rger Michelle og Signe til denne m\u00e5de at arbejde med tekster p\u00e5 og specifikt til denne app, s\u00e5 er det ikke noget der interesserer dem. Svaret er ganske kort: \u201ds\u00e5dan arbejder vi tit\u201d\u2026 \u201ddet g\u00f8r vi hele tiden\u201d. Derimod er l\u00e6rerens hj\u00e6lp i lektionen til grupperne i h\u00f8jere grad af teknisk art fordi det volder flere elever problemer at gemme deres sms-historier det rigtige sted.<\/p>\n\n\n\n Noget andet er at det ser ud til, n\u00e5r vi kigger p\u00e5 videoen i dette tilf\u00e6lde og lytter til eleverne, at devices og software indg\u00e5r i klasserummet i h\u00f8jere grad som \u201dforl\u00e6ngninger\u201d af deres tanke og deres fingres r\u00e6kkevidde: mobiltelefonerne skifter h\u00e6nder mellem Signe og Michelle i hurtigt tempo i deres samarbejde. De taler meget praktisk om hvad der skal til for at f\u00e5 denne app til at virke, gemme tekst osv. Som en slags materiel forl\u00e6ngning<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Vi diskuterer i den danske del af projektet nu hvorvidt vi teoretisk med en posthuman tilgang bedre kan beskrive relationen mellem elev og teknologi som en sammenfiltrethed, entanglement, som elev-teknolog<\/em>i, og vi beder vores nordiske partnere om de i deres data kan se noget der minder om dette (Slot et al. (under review)<\/p>\n\n\n\n Og endelig ligger der for mig som mundtligheds- og dialog-forsker et arbejde fremadrettet i unders\u00f8gelser af, hvordan dialoger mellem elevers og l\u00e6rers arbejde omkring b\u00e5de digitale og fysiske teknologier og materialer kan beskrive elevernes deltagelse, rytmer og udviklingsstier (Leander & Hollett 2017; H\u00f8egh 2018; Blue 2019; H\u00f8egh & Elf 2021).<\/p>\n\n\n\n Tina H\u00f8egh, december 2022<\/p>\n\n\n\n Reference-liste:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Blue, Stanley (2019) Institutional rhythms: Combining practice theory and rhythmanalysis to conceptualise processes of institutionalization<\/a>. Time & Society<\/em>, Vol. 28(3) 922\u2013950<\/p>\n\n\n\n H\u00f8egh, Tina (2018) Mundtlighed og fagdidaktik<\/a><\/em>. Akademisk Forlag<\/p>\n\n\n\n H\u00f8egh, Tina & Elf, Nikolaj (2021) \u201dMundtlig unders\u00f8gelse\u201d i Unders\u00f8g litteraturen! – Engagerende undervisning i \u00e6stetiske tekster<\/a><\/em>, Stig Toke Gissel and Tom Steffensen (red.) Akademisk Forlag<\/p>\n\n\n\n H\u00f8egh, Tina (2017) Methodological Issues in Analysing Human Communication: The Complexities of Multimodality. In: Creativity and Continuity – Perspectives on the Dynamics of Language Conventionalisation<\/a><\/em>, edited by D. Duncker and B. Perregaard. U Press<\/p>\n\n\n\n Leander, Kevin M. & Hollett, Ty (2017) The embodied rhythms of learning: From learning across settings to learners crossing settings.<\/a> International journal of educational research,<\/em> Vol. 84 Page 100-110. DOI: 10.1016\/j.ijer.2016.11.007<\/p>\n\n\n\n Nilsberth, Marie; Slotte, Anna; H\u00f8egh, Tina; Slot, Marie F. & H\u00f6gstr\u00f6m, Jenny (under review) Investigating teaching qualities in connected classrooms \u2013 a media ecology perspective<\/p>\n\n\n\n Slot, Marie F.; Jensen, Michael & H\u00f8egh, Tina (under review) Bidrag til en b\u00e6redygtig digital didaktik med elev\/teknologi i fokus.<\/p>\n\n\n\n For mere l\u00e6sning:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dialogisk undervisning som mulighed: https:\/\/videnomlaesning.dk\/viden-og-vaerktoejer\/forskerklummen\/2021\/dialogisk-undervisning-som-mulighed\/<\/a><\/p>\n\n\n\n Ideer i forhold til gymnasieundervisning: https:\/\/emu.dk\/stx\/paedagogik-og-didaktik\/mundtlighed?b=t6-t385<\/a><\/p>\n\n\n\n Mundtlighed og Dialog<\/em> p\u00e5 Syddansk Universitet: https:\/\/www.sdu.dk\/da\/mod<\/a><\/p>\n\n\n\n [1]<\/a> QUINT og Connected Classroom Nordic: https:\/\/www.uv.uio.no\/quint\/english\/projects\/connected-classrooms-nordic\/<\/a><\/p>\n\n\n\n [2]<\/a> CCN-Gruppen Projektledere: Anna Slotte, Marie Nilsberth. Deltagere: Christina Olin-Scheller, Fritjof Sahlstr\u00f6m, S\u00f3lveig Zophon\u00edasd\u00f3ttir, Tina H\u00f8egh, Connie Svabo, Michael Peter Jensen, Jenny H\u00f6gstr\u00f6m, Tilknyttede forskere: Marie F. Slot: https:\/\/www.uv.uio.no\/quint\/english\/projects\/connected-classrooms-nordic\/<\/a><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tina H\u00f8egh, Lektor i Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet To elever i niende klasse sidder med hver sin mobiltelefon hvor de skriver, l\u00e6ser, l\u00e6ser h\u00f8jt og kommunikerer med hinanden imens de udarbejder et \u00e6stetisk produkt som SMS-tekst. De er begge engagerede, og teksten som de producerer, skal ogs\u00e5 v\u00e6re kort og derfor meget pr\u00e6cis sprogligt og … <\/p>\n
hun er ikke l\u00e6ngere mig, og jeg ikke hende,
men hun stirrer p\u00e5 mig fra spejlet, i \u00f8jnenes s\u00f8,
som s\u00f8ger hun noget, hun ikke mere kan finde\u2026[\u2026] (Ditlevsen 1955)<\/p><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/sola.kau.se\/cslblog\/wp-content\/uploads\/sites\/310\/2022\/12\/Picture1.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/sola.kau.se\/cslblog\/wp-content\/uploads\/sites\/310\/2022\/12\/Picture2.png\")
<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
[…]
Nikolaj: s\u00e5 sp\u00f8rger jeg helt sikkert: Hvorfor er det I f\u00f8ler at den \u00e6ldre skal have r\u00e5d af den yngre?
Signe eller Michelle: Okay…
Nikolaj: Hvad vil I s\u00e5 svare p\u00e5 det?…
Michelle: Du vil have os til at svare nu?
Nikolaj: Ja, i stedet for n\u00e5r I st\u00e5r deroppe [og freml\u00e6gger], s\u00e5 har I mulighed for at t\u00e6nke over svaret [\u2026]<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n